Coach

∞ Sammen kan vi udfolde dine ressourcer ∞

Coaching som metode handler i sin enkleste forstand om at hjælpe dig med at finde ud af, hvad du vil. Gennem coaching finder vi frem til de nødvendige forandringer i dit liv ved at anskue din eksisterende situation, mens vi bevæger og forstyrrer din kendte og vante tankegang, for at finde frem til metoder, der kan få dig ind på den rette vej – eller måske endda helt skifte retning. Jeg hjælper dig med at forstyrre dine velkendte tanker og veje, så du får tydeligere klarhed over, hvor du gerne vil hen med dig selv og din tilværelse.

Ofte relateres coaching til valg og fravalg i forbindelse med din karriere, din nutid og din fremtid. Har du ramt en mur, som du har svært ved at se en vej over, så bruger vi i samarbejde coaching til at finde frem til og opnå de mål, som får muren til at falde. Ved hjælp af coaching bringer vi i fællesskab nye perspektiver på de fastlåste følelser eller situationer i dit liv, der trænger til nuancerede vinkler og muligheder.

Men coaching relateres altså langt fra kun til dit faglige liv, men i lige så høj grad til relationerne i dit liv, uddannelse, kost og sundhed mm. Faktisk kan vi tage fat i alle de situationer i dit liv, som trænger til forandring eller nuancering.

På mange måder er det relationerne i vores liv, der gør os til dem, vi er. Og det er dem, der får os til at grine, græde, smile, juble, glædes. Netop derfor er relationer, der går i hårknude, oftest med til at skabe en masse uro i vores hverdag og liv. Gennem coaching finder vi klarhed over problemstillingen i din eller dine relationer og finder i fællesskab de bedste veje til forandringer, der giver dig dine positive oplevelser af dine relationer tilbage.

Brug mig derfor til at få afløb for dine frustrationer, og lad mig hjælpe dig med folde dine egne ressourcer ud – de ressourcer, der ligger latent i dig, men som skal findes frem og udvikles. Sammen skaber vi nye muligheder og finder en metode, der kan hjælpe dig i mål med dine drømme.