∞ Få klarhed over dine relationer og de dynamikker, der påvirker dem i en negativ retning ∞
Familieopstilling – forstå dine relationer og bryd fastlåste mønstre
Udfordrer lavt selvværd din hverdag?
Oplever du angst, uro eller en følelse af ikke at høre til?
Er dit parforhold presset?
Bærer du på det usagte i relationen til dine forældre, søskende eller børn?
Føler du dig ofte misforstået, overset eller alene?
Så kan systemisk familieopstilling være en nænsom og dybtgående vej til forandring.
I mit lyse og trygge rum på landet arbejder vi i ro og fortrolighed med de relationelle mønstre, der påvirker dit liv – ofte uden at du er bevidst om dem.
Hvad er familieopstilling?
Familieopstilling er en terapeutisk metode, hvor vi undersøger de dynamikker og mønstre, der lever i dit familiesystem, og hvordan de påvirker dit selvværd, dine relationer og dine livsvalg.
Vi ser på:
-
Loyaliteter og usynlige bånd i familien
-
Gamle traumer og ubearbejdede oplevelser
-
Gentagende konflikter i parforhold eller forældreskab
-
Følelsen af ansvar, skyld eller forkerthed
-
Mønstre, der går igen gennem generationer
Ofte bærer vi ubevidst videre på tidligere generationers smerte, tab eller ubalance. Familieopstilling skaber bevidsthed om disse sammenhænge og giver mulighed for at træde ud af det, der ikke længere tjener dig.
Hvordan foregår en familieopstilling?
I praksis opstiller vi dit system ved hjælp af repræsentanter – det kan være små figurer, symboler eller markører, som repræsenterer de vigtigste personer i dit liv.
Du placerer dem i rummet i forhold til hinanden, og sammen undersøger vi:
-
Afstand og nærhed
-
Retning og relation
-
Spændinger og ubalancer
-
Følelser, der opstår i opstillingen
Gennem denne proces bliver skjulte dynamikker synlige. Det giver ofte dybe erkendelser og en kropslig forståelse, som samtale alene ikke altid kan skabe.
Familieopstilling er ofte en intens og bevægende proces. Nogle problemstillinger kræver flere opstillinger for at komme helt til bunds, men indsigt i dit system kan være en gave for livet.
Hvad kan familieopstilling hjælpe med?
Familieopstilling kan være særligt hjælpsomt ved:
-
Lavt selvværd
-
Angst og indre uro
-
Udfordringer i parforholdet
-
Konflikter mellem forældre og voksne børn
-
Vanskeligheder i relationen til egne børn
-
Følelsen af at være forkert eller udenfor
-
Gentagende mønstre i kærlighedslivet
Målet er ikke at placere skyld, men at skabe forståelse.
Når du ser dynamikkerne klart, bliver det muligt at give slip på det, der tynger, styrke din kommunikation og skabe mere harmoniske relationer.
En investering i dig og dine relationer
Relationer former os.
De kan være vores største glæde - og vores dybeste smerte.
Gennem familieopstilling får du mulighed for at:
-
Forstå dine relationelle mønstre
-
Slippe uhensigtsmæssige loyaliteter
-
Styrke dit selvværd
-
Skabe mere tryghed i dine relationer
-
Stå stærkere i dig selv
